Pre- sales Consultant - Aarhus
Knowit Danmark, Denmark

Experience
1 Year
Salary
0 - 0
Job Type
Job Shift
Job Category
Traveling
No
Career Level
Telecommute
No
Qualification
Unspecified
Total Vacancies
1 Job
Posted on
Sep 9, 2021
Last Date
Oct 9, 2021
Location(s)

Job Description

Er du bureauverdenens mest mageløse matchmaker? Den energiske og imødekommende type, for hvem det er naturligt at tale med mennesker og skabe nye tillidsfulde relationer både til kunder, men også internt mellem salg og marketing? Så er du nok den Pre-sales Consultant, vi har brug for som det sælgende knudepunkt i vores salgs- og marketingstrategi.

Som alle gode, og mindre gode, salgsoplæg, må vi hellere starte med at præsentere os selv...

Vi er Knowit Experience. Vi laver digitale kundeoplevelser. Og vi er gode til det.

Så kort kan det faktisk siges, men hvis du gerne vil have flere ord på, så udvikler vi digitale platforme for nogle af Danmarks førende virksomheder, laver iøjnefaldende brand-kampagner med design i verdensklasse, og så rådgiver vi om alt der har med digitalisering, kundeoplevelser og innovation at gøre. Vi er i øvrigt også ret rare.

Vores kunder ved, at teknologi og digitalisering spiller en afgørende rolle, hvis de vil flytte deres forretning, og vi lægger os i selen for hele tiden at være på forkant med udviklingen, så vi kan give vores ambitiøse kunder et solidt (men kærligt) skub bagi.

Af samme årsag arbejder vi kun sammen med kunder, der deler vores digitale ambitionsniveau og er åbne for at udvikle og optimere deres digitale kundeoplevelser. Derfor går vi meget op i, at matchet mellem os og kunden er helt rigtigt, og det er i den sammenhæng, at vi har brug for en skarp Pre-sales Consultant, der kan agere Kirsten Giftekniv og sørge for, at vi får nogle nye kvalitetskunder i folden.

Requirements

Lidt om dig

Vi er sådan set ret ligeglade med, hvor du har dit charmerende salgsgen og din dybe marketingsforståelse fra, så længe du har den. Men hvis vi skal give et godt bud, så har du nok en salgs- og/eller marketingfokuseret uddannelse samt en god forretnings- og brancheforståelse.

Du har en sælgers årvågne instinkt og har ikke noget imod at gribe Apple-knoglen i den evige jagt på salgskvalificerede leads med en god forståelse for, hvornår der skal jages, og hvornår der skal afventes. Derudover er det et stort plus, hvis du har erfaring med HubSpot eller andre større CRM-systemer, da det vil blive afgørende i vores indsats mod at binde salgs- og marketingaktiviteter tættere sammen.

Du arbejder struktureret og er dygtig til at forstå og formidle kundens udfordringer, muligheder og målsætninger. Derfor forventer vi også, at du er en skarp kommunikatør i skrift og tale på både dansk og engelsk. Det bliver nemlig en af dine fornemmeste opgaver at kunne formidle komplekse emner på en overbevisende, troværdig og ikke mindst forståelig måde.

Derudover er det også vigtigt, at du har god forståelse for værdien og mulighederne med marketing, da du, som nævnt, bliver vores helt egne Storebæltsbro mellem marketing og salg. The best of both worlds, du ved. I den rolle er det således også vigtigt, at du er diplomatisk, positiv og veltalende, så du kan styrke forbindelsen mellem afdelingerne og bidrage til at skaffe både flere og mere kvalificerede leads.

Her et udpluk af nogle af dine specifikke opgaver:

  • Vurdering og prioritering af leads og salgsmuligheder hvilke er interessante, og hvilke er ikke?
  • Monitorere og forbedre salgs- og marketingkampagner i HubSpot.
  • Systematisere og initiere et stærkere samarbejde mellem marketing og salg.
  • Koldt kanvas du skal gerne være typen, der nyder at ringe til potentielle kunder.
  • Køre kampagner og lead-nurturing i HubSpot.

Benefits

Lidt (mere) om os

Vi er naturligvis konkurrencedygtige på løn og pension, vi har lækre lyse lokaler i Aarhus C., vi tilbyder morgenmad og frokostordning hos vores egen restaurant UNA, og så brygger vores espressomaskine fremragende kaffe af byens bedste bønner.

Men hvis du er den rigtige, vil du først og fremmest vælge Knowit Experience, fordi du har mod på at tage ansvar og så fordi du kommer på hold med nogle af landets absolut mest inspirerende kollegaer. De vil udfordre dig (både fagligt og over et spil bordtennis). Og de vil grine med dig også når der er rigtig travlt.

Med andre ord er du den rigtige, hvis du vælger Knowit Experience, fordi du ser dig som en del af en social, ambitiøs og ret løssluppen kultur, hvor det er fedt at være både i og uden for arbejdstiden (vi har både en crossfit-klub og en CounterStrike-klub, jeg siger det bare). Der er masser af ansvar at få for den, der tager det hos Knowit Experience


Er du interesseret?

Så vil vi gerne høre fra dig hurtigst muligt, da vi håber at kunne ansætte den rigtige kandidat snarest muligt.


Hvis du har spørgsmål til jobbet eller til Knowit Experience som arbejdsplads, kan du kontakte Mikkel Olesen, Client Director amp; Business Unit Director, på eller tlf. 22 49 83 27.

Job Specification

Job Rewards and Benefits

Knowit Danmark

Information Technology and Services - Copenhagen, Denmark
© Copyright 2004-2024 Mustakbil.com All Right Reserved.